fredag den 18. april 2008

To Burma and back

I går kom vi hjem fra vores anden outreach, denne gang til Burma (Myanmar) og Mae Sai. I fredags kørte vi først til den thailandske grænseby Mae Sai og derefter krydsede vi grænsen ind i den burmesiske grænseby Tachilek, hvor vi overnattede den første nat. Lørdag besøgte vi en landsby langt ude i bush'en og deltog i indvielsen af en kirkebygning, inden vi fortsatte de 100 km (som tog over 3 timer) til byen Cheng Tung, som er hovedstaden i Shan-staten. Følg den røde tråd i billedet herunder for at følge vores rute, som er ca. 8-9 timer hver vej:

Vi glemmer nok aldrig vores 4 dage i Burma. Det er et land med ca. 50 mio. indbyggere som lever i fattigdom. De sidste 30 år har landet været regeret af et brutalt militærdiktatur, som overhovedet ingen respekt har for menneskerettigheder og som skraber enhver tænkelig rigdom til sig. De mange etniske grupper (fx Karen, Shan, Chin m.fl.) har hver deres egne guerilla-soldater, og der har været borgerkrig i landet flere gange. (Har nogen set Rambo 4???). Det var derfor noget af et kulturchok for os at komme til et land, hvor alle er fattige, ingenting fungerer, og man skal konstant tage sig i agt for myndighederne (militæret).

Heldigvis tog vi ikke ind i landet på egen hånd. Vi fulgtes med Cherry (se billedet herunder), som er en enlig australsk kvinde på 67 år, der bor på den thailandske side af grænsen. Hun er en ret så bemærkelsesværdig kvinde, der gjorde et stort indtryk på os. Hun har et stort netværk af præster og andre kirkefolk i Burma, for hvem hun bare er "Mom". Efter eget udsagn er hun en "skyggemissionær", som træner og udruster andre - primært burmesere - til tjeneste.

En af Cherrys nærmeste medarbejdere og tolke er Taing Phi (til venstre på billedet). Han er burmeser og er ca. 1 måned yngre end mig. Han taler ca. 13-14 forskellige sprog, hvoraf han har lært de fleste ved at bede Gud om at give ham evnen(!) Han er en mand, som virkelig lever på "Guds nåde" midt i det burmesiske kaos. Det var utroligt inspirerende at møde ham og høre hans fortællinger fra sit liv.

Det er svært at beskrive, hvordan det flytter rundt på brikkerne inde i mit hoved at opleve sådan et land, og ikke mindst at opleve Guds kirke i Burma. Burma og burmesere er et smukt land og et smukt folk, som har mange mange problemer og udfordringer. Kig på alle billederne og fornem, hvad det er, vi har oplevet :-)

Efter Burma hjalp vi Cherry et par dage i Mae Sai med at male et hus, som skal fungere som hjem for ca. 8 forældreløse børn. Til sidst kørte vi tilbage med hende til Chiang Mai og sendte hende hjem til Australien et par måneder.

Vi har nu fri et par dage og derefter 2 ugers undervisning fra på mandag før vores sidste outreach til Bangkok, og når vi kommer tilbage derfra har vi under en uge tilbage af træningen, som slutter 14. maj. I den sidste uge har vi sagt farvel til nogle folk her. Bl.a. Helen som også er taget hjem til Australien i 6 uger og Emily som er taget op til sit børnehjem for at undervise.

Måske får vi besøg fra Danmark i de sidste uger, men ellers så glæder vi os til at have lidt ferie for os selv og endelig komme hjem til DK om 6 uger. Hav det godt så længe!

lørdag den 5. april 2008

Halvvejs!

I denne uge nåede vi ind i anden halvdel af vores tid her i Chiang Mai. Så nu tæller vi ikke længere uger, vi har været her, men uger, vi har tilbage.

Jeg tror, at både Sara og jeg har haft vores tanker en del i Kbh på det sidste. Vi savner vores venner og familie, kirke og Kylling. Det er stadig godt at være her, men samtidig udfordrende at være på skolebænken. Når vi endelig har fritid, har vi ikke så meget at lave andet end at beslutte, hvilken restaurant vi skal spise på og gå lidt på nettet.

April er den varmeste tid her i Thailand. Normalt er der slet ingen regn og 40 grader hele tiden. Vi har dog haft en del regn den sidste uge. Det er virkelig dejligt, fordi luften bliver renset og alting bliver kølet lidt ned. Men nu er den stærke sol og 40 grader tilbage, det er virkelig HOT.

I de sidste par uger har vi haft en logerende i vores hus. Hun hedder Emily (se billedet) og er en 20-årig aussie. Hun bor her i Chiang Mai en måneds tid for at vende sig til kulturen, inden hun skal bo på et børnehjem og undervise i engelsk i ca. 5 måneder. Det er hyggeligt at hænge lidt ud med en ung vesterlænding. Man bliver rimelig socialt trængende her, når alle vennerne er derhjemme i DK og vores team er så lille og fyldt med asiatere :-)



På fredag skal vi til Myanmar (Burma) i nogle dage. Det bliver nok en spændende oplevelse. Burma er et helt anderledes fattigt og lukket land end Thailand. Det er vores anden outreach. Efter Burma har vi 2 ugers undervisning mere, før vi tager på vores sidste outreach til Vineyard Bangkok, hvor vi blandt andet skal besøge noget slum. Og derefter har vi kun nogle få dage tilbage af vores skole, før vi slutter turen af med et par ugers ferie i Malaysia og det sydlige Thailand. Som I nok kan fornemme, så glæder vi os allerede til at komme hjem og se jer allesammen igen omkring 1. juni.

Husk at se de nye billeder, vi har lagt op. Og skriv en hilsen!
Ses!